Du er her:
Mottaker: HANS SCHRØDER
Datering:6. desember 1888
Sted: MÜNCHEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr teaterchef Schrøder. Kristiania.
Som svar på Deres meget ærede skrivelse af 30te November må jeg herved meddele at jeg ikke kan gå ind på de af Dem foreslåede honorarbetingelser for retten til at opføre «Fruen fra havet» på Kristiania teater.
Jeg ansér nemlig disse betingelser for uantagelige så længe det står teatret frit for at erhverve udenlandske stykker imod en ringe godtgørelse til oversætteren.
Skulde det hos os blive teaterpraxis at lægge en opførelsesavgift af 10 % på den indenlandske dramatiske produktion medens den
 
 
Faksimile
udenlandske omtrent går fri, så vilde, navnlig ved et i økonomisk henseende mindre vel funderet teater, den fristelse ligge nær at spille de indenlandske arbejder så sjeldent som muligt.
Erlægges derimod det samlede honorar forud, så vil det naturligvis ligge i teatrets velforståede interesse at udnytte stykket til det yderste for derigennem at få spillet det udbetalte honorarbeløb ind igjen.
Grundet på disse betragtninger, – for ikke at berøre andre vægtige hensyn, – må jeg for retten til at opføre mit nye skuespil forlange, ligesom tidligere, et fast honorar af 2500 kroner, der, efter første gangs opførelse, indbetales til boghandler Nils Lund.
Indgår De herpå så vil jeg være Dem meget forbunden for at få adgang til at konferere med Dem om rollebesætningen. Noget fuldstændigt forslag vover jeg dog ikke at fremsende. Dertil er mit kendskab til teatrets personale altfor mangelfuldt. Foreløbig har jeg dog tænkt mig følgende: Doktor Wangel – herr Gundersen; Ellida – fru
 
 
Faksimile
Gundersen
; overlærer Arnholm – herr Hanson; den fremmede mand – herr Reimers; Ballested – herr Klausen eller herr Selmer. Angående besættelsen af de øvrige partier svæver jeg ganske i uvisshed.
Jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på at det kgl: teater i København har udbedt sig stykket til opførelse og at jeg har givet mit samtykke dertil. Indstuderingen vil påbegyndes snarest muligt. Dog håber jeg at kammerherre Fallesen ikke absolut vil fastholde sin fordring om at ingen opførelse andetsteds i forvejen må finde sted.
Deres ærbødigst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her